"Jeg har prøvet at være væk fra Øen i længere tid - det kommer jeg ikke igen."

Gunnar Jensen er født på Hjarnø for 50 år siden, og udsagnet kommer fra ham. Han ved ikke helt, hvor mange generationer af hans familie der har boet på Øen. Måske nedstammer han fra vikingekongen Hjarne, der i godt og vel 1.000 år har ligget begravet på Hjarnø.
Han griner, da han bliver spurgt om, det kan passe. Han afviser det ikke.

Bijob hos Gud

Gunnar er stolt af at være hjarnøbo og er en af de få, der ikke forlader øen dagligt for at pendle til arbejde på fastlandet. Han har sin egen gård med køer, der skal malkes flere gange daglig, så der er nok at se til.
Og så er der lige kirken. Den passer Gunnar også. Han slår græsset omkring den, han graver hullerne, når det er nødvendigt, og så ringer han solen op og ned. Han brygger for øvrigt også kirkekaffen. Aftså kaffen til præsten, der tager turen fra fastlandet og ind i mellem finder en tom kirke. Han skal da have en kop kaffe, inden han rejser tilbage igen, siger Gunnar på en finurlig dialekt og med et glimt i Øjet.
På lidt mere udpræget freelancebasis agerer Gunnar også guide for turisterne i ny og næ. Han har ry for at vide en del om sine forfædre fra vikingetiden, og det fortæller han gerne om.

Hjarnøbo med stort H

Gunnar ser sig selv som en typisk hjarnøbo - i hvert fald af den gode, gamle slags. For da han senere bliver spurgt, hvordan han vil karakterisere en typisk hjarnøbo, tøver han og svarer ikke direkte. Han forklarer, at det tidligere var en person, der var på øen mere eller mindre hele tiden.

Gunnars kone, Lilian, kommer ham til undsætning.

Fægen giver mulighed for at tage væk fra øn i alle henseender. Føhen var man nødt til at tage stilling til de ørige øboere og at involvere sig både på godt på ondt. Det behøver man ikke i samme stil i dag, forklarer Lilian og fortsætter: Vi kommer nok til at ligne det øvrige samfund mere og mere, hvor hver passer sit. lie@bt.dk