Vilhelm og Charlotte Holstebroes Legat

Ejendommene Ordrup Jagtvej 26, 28, 30 og 44 ejes af ovennævnte legat, og her er lidt om baggrunden for legatet og legatets formål.

Legatet er stiftet af Therese Ehlers Holstebroe, som var datter af Vilhelm og Charlotte Holstebroe. Et minde om dem finder man på Ordrup Kirkegård, hvor man finder gravstenen vist til højre for teksten her

I efterfølgende tabel er rækkefølgen på navnene ændret, så man tydeligt ser historien med et ægtepar, Charlotte og Vilhelm, og to børn, storesøster Therese (legatets stifter) og en lillebror, der dør 34 år gammel.
Charlotte Holstebroe f.Ehlers 29-10-1857 26-05-1928 70
Vilhelm Holstebroe 10-05-1859 18-05-1936 77
Therese Ehlers Holstebroe 09-05-1892 29-07-1953 71
Chr. Ad. Holstebroe 28-09-1893 16-01-1928 34

Den 14. april 1948 opretter Therese Ehlers Holstebroe testamente for notaren i København og hun dør den 29. juli 1953.

Ifølge testamentet oprettes et legatet:
Vilhelm og Charlotte Holstebroes Legat, og en del af Thereses formue testamenteres til dette legat.
Fundatsen for legatet indledes med ordene:

Til opfyldelse af bestemmelserne i et af afdøde frøken Therese Ehlers Holstebroe under 14. april 1948 for notaren i København oprettet testamente opretter undertegnede eksecutores testamenti i dødsboet, fru Inger Pontoppidan og landsretssagfører Sten O. Lüders herved følgende fundats for det i henhold til testamentet stiftende legat

Legatets vedtægtsdato: 15-10-1974
CVR dato: 13-11-1985
CVR nr. 21709514

 

Gravsten

Legatets formål er defineret i fundatsens §4:

 

LEGATETS FORMAL:
Af de årlige renter af legatets midler skal der hvert år udredes mindst 4 rejsele­gater til sygeplejersker ved Københavns Amtssygehus i Gentofte. Hvad, der her­efter måtte være tilbage af de årlige renter, skal uddeles i form af rejselegater til sygeplejersker ved Københavns Amtssygehus i Gentofte og sygeplejersker i ved Amtssygehuset i Glostrup.

Som fælles bestemmelse for disse udbetalinger af legatets årlige renter gælder, at de pågældende sygeplejersker skal have gjort tjeneste på deres respektive hospitaler i mere end 10 år ved indgivelsen af ansøgning om legatet. Legatet skal benyttes til 1 måneds rejse til Italien. Fordelingen foregår ved lodtrækning blandt ansøgerne. Det er en selvfølge, at legatet kun kan nydes en gang. Fortrinsberettiget til legatet skal følgende sygeplejersker, som har passet legat­stifteren, være

1 Ellen Johanne Hansen  født 03.01.1904 
2 Carla Kielgast-Andernsen  født 22.11.1904
3 Veronica Jensen  født 01.04.1909
4 Karen Wegge Andersen  født 26.03.1910
5 Gunver Mathiassen  født 25.12.1900
6 Guldborg Maarsbo  født 29.04.1920
7 Helga Lauge Pedersen, f. From Nielsen  født 22.02.1929
8 Gudrun Elisabeth Elmgreen  født 12.05.1906
9 Gudrun Alvilda Christensen  født 26.02.1919
10 Ingrid Lorentzen, f. Enkevik  født 10.09.1924
11 Plejemor Ingeborg Wolff født 20.05.1893

Skulle der ikke melde sig så mange kvalificerede ansøgere, at de årlige renter fuldt ud benyttes til rejselegater i henhold til foranstående bestemmelser, er sy­geplejersker ved Rigshospitalet og Københavns Kommunehospital, der har været ansat ved de respektive hospitaler i 10 år, berettiget til at komme i betragtning, og det påhviler i så fald legatbestyrelsen at foretage det fornødne med hensyn til at give sygeplejerskerne ved de nævnte hospitaler lejlighed til at søge legatet.

Legatbestyrelsen ansætter legatportionerne under hensyn til de til enhver tid gældende rejsemuligheder og omkostninger.

Såfremt det af valutamæssige eller andre grunde måtte være udelukket at fore­tage sådanne rejser som ovenfor nævnt, vil de årlige renter være at tillægge ka­pitalen, indtil legatformålet kan fuldbyrdes.

Legatbestyrelsens afgørelser i henhold til nærværende bestemmelser er endelige og kan ikke indbringes for domstolene.

Legatets formue er anbragt i ejendommene

  • Ordrup Jagtvej 26-28
  • Ordrup Jagtvej 30
  • Ordrup Jagtvej 44

og ejendommene er erhvervet som følger:

17-03-1954 Arveudlægsskøde til Vilhelm og Charlotte Holstebroes Legat for OJ 26-28
17-03-1954 Arveudlægsskøde til Vilhelm og Charlotte Holstebroes Legat for hakvdelen af OJ 44
01-06-1978 Arveudlægsskøde til Vilhelm og Charlotte Holstebroes Legat for den anden hakvdel af OJ 44

Ejendommens blad i tingbogen for OJ 26-28 kan ses her
Ejendommens blad i tingbogen for OJ 44 kan ses her

Ejendommen OJ 30 hører formentlig sammen med OJ 26-28 (undersøges)

Opførelsesår ifølge BRF: